fbpx

BareénBar’s top cocktails med gin

Cocktails med gin bliver mere og mere populære!

Disse lækre cocktails med gin tilbyder noget for enhver smag, fra forfriskende og let til kompleks og bitter. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren bartender, er gin en alsidig spiritus, der kan bruges til at skabe en række fantastiske cocktails.

Så gå på opdagelse i verden af gin og nyd disse lækre cocktails – eller lej en bar hos os og få os til at lave dem!

Fun fact om gin: Gin er destilleret alkohol og er smagssat med enebær. I begyndelsen har gin primært været kendt som et produkt fra England, men produceres nu i det meste af verden.

Tom Collins

Tom Collins er en forfriskende gincocktail med en let citrus smag, perfekt til sommerdage eller enhver lejlighed, hvor en let og læskende drink er velkommen. Her er opskriften:

Ingredienser

  • 4 cl gin
  • 3 cl citronsaft
  • 2 cl sukkersirup
  • Danskvand
  • Isterninger
  • Citronskive som garnish

Fremgangsmåde

  1. Fyld et glas med isterninger.
  2. Tilsæt gin, friskpresset citronsaft og sukkersirup.
  3. Rør forsigtigt.
  4. Top op med sodavand.
  5. Pynt med en citronskive.
Cocktail med gin - Tom Collins

Bramble

Bramble har en frugtrig bærsmag og et syrligt kick fra citronsaften, der balancerer den perfekt! De søde nuancer skjuler ikke ginnens krydrede eftersmag – i samspil opstår den friske fornemmelse.

Ingredienser

  • 4 cl gin
  • 2 cl citronsaft
  • 2 cl sukkersirup
  • 2 cl brombærsirup
  • Knust is

Fremgangsmåde

  1. Fyld et lowball glas med knust is.
  2. Hæld gin, citronsaft og sukkersirup i en shaker og ryst grundigt.
  3. Si blandingen over i glasset.
  4. Hæld brombærsirup over bagsiden af en ske. Det lægger sig som et lag oven på cocktailen.
  5. Pynt med friske brombær.

Tip: Du kan også sagtens bygge en Bramble og røre godt rundt.

Cocktail med gin - Bramble

Gin Hass

Man finder efterhånden nok ikke mange danskere der ikke er bekendt med nemlig Danmarks mest populære cocktails, Gin Hass. Den søde smag af mango giver en super frisk cocktails!

Ingredienser

  • 2 cl gin
  • 2 cl mango sirup
  • Top med lemon sodavand
  • Isterninger

Fremgangsmåde

  1. Fyld et lowball glas med isterninger.
  2. Tilsæt herefter gin og lemon sodavand.
  3. Top derefter af med mango sirup.
  4. Pynt med en skive lime.

Tip: Ønsker du den lidt mindre sød, så tilføj 1 cl limesaft.

Cocktail med gin - Gin Hass